Tilstands vurderinger

Her spørger du hvis du har problemer eller spørgsmål til det mekaniske på knallerter
Besvar
snuppi1980
Helt ny i flokken
Indlæg: 4
Tilmeldt: fre 1. jul 2011 20:19
Kontakt:

Tilstands vurderinger

Indlæg af snuppi1980 »

Hejsa

Jeg har kastet mig ud i min første motorrenovering.
Motoren kørte fornuftig inden adskillelse, den dryppede dog en del olie og koblingen gled en del. Så jeg tænkte, nu vil jeg prøve en renovering.

Men jeg har lige brug for jeres hjælp til et par ting

Jeg skal have renoveret det store primærhjul. Men den har nogle mærker som i kan se i de røde ringe. Har det stor betydning?
IMG_7318_edited.jpg
IMG_7318_edited.jpg (105.92 KiB) Vist 1709 gange

Så er der borret op til 8 mm ved en pindbolt. Jeg fornemmer lidt at de ikke har ramt midten. Har det stor betydning ? Kan det eventuelt laves?
IMG_7322_edited.jpg
IMG_7322_edited.jpg (93.67 KiB) Vist 1709 gange

Og til sidst. Der er en ujævnhed på krumtapen. Hvad anbefaler i man gør ved den?
IMG_7320_edited.jpg
IMG_7320_edited.jpg (58.1 KiB) Vist 1709 gange
Håber i kan Hjælpe :-)
svehau
Stor knallert
Indlæg: 134
Tilmeldt: søn 30. jun 2019 12:39
Kontakt:

Re: Tilstands vurderinger

Indlæg af svehau »

Mærkerne i det store primærhjul skyldes at koblingspladerne slider sig ind i aluskålen når gummiringene inde i primærhjulet går i stykker. Det medfører at koblingen virker dårligt. Gummiringene knækker over tid, især ved hårde tilkoblinger. Du kan file mærkerne væk, de ser ikke voldsomme ud. Sørg for at slibe lige meget i dem alle, ellers kommer der hurtigt nye mærkerne. Det er også en god ide at skifte gummiringene.

Jeg synes at 8mm hullet til pindbolten ser OK ud. Det kan laves med en M6 gevindbøsning https://shop.yamahafs1.dk/8-vaerktoej-g ... 6-101.html eller med en M6 helicoil https://www.biltema.dk/varktoj/handvark ... 2000022403. Gevindbøsningen bliver siddende når pindbolten skrues ud, helicoil følger ofte med ud sammen med pindbolten.

Ujævnheden i krumtappen kan du lade være, der burde være plads til den i krumtaphuset. Tjek om den kan være der, ellers kan den files ned.

Pøj pøj med motoren, jeg er også i gang med en FS1 motor :(y)
Mvh. Svend
---
Yamaha FS1 DX Candy Blue 1978 solgt i 1981
Yamaha FS1 K Candy Blue 1978 nummermatch
snuppi1980
Helt ny i flokken
Indlæg: 4
Tilmeldt: fre 1. jul 2011 20:19
Kontakt:

Re: Tilstands vurderinger

Indlæg af snuppi1980 »

Mange tak for svar svehau :(y)

jeg arbejder videre. Dog får en "prof" lov til at skifte gummiringene. Det skal jeg ikke have kastet mig ud i ;-)
Besvar

Tilbage til "Mekaniske problemer & spørgsmål"