DIIMS er vel vedre end ingenting, uanset succesraten?
Produktet fejler ingenting, og som koncept er det jo smart nok!
Det eneste, man kan sætte en finger på, er at der er nogle praktiske detaljer, som køber skal være opmærksom på, såsom apparatets rækkevidde, samt hvor fintmasket sporingsnetværket er.
'Kritik' er ikke et negativt ladet ord, og hvis man formår at tænke nuanceret nok, gør kritik det netop muligt for en bruger af et produkt at have realistiske forventninger. Der er først tale om falsk tryghed, hvis man er overbevist om, at dækningen er fuldstændig. Det er den midlertid ikke, da sporingsnetværket har sine begrænsninger.
Lover producenten, at dækningen er fuldstændig, så har producenten et forklaringsproblem, hvis det ikke er tilfældet! Det er falsk reklame eller profitorienteret løgn, om man vil.
Lover producenten begrænset dækning, og lover sælger derpå fuldstændig dækning, skyder sælger sig selv i benet efter samme devise!
Jeg er ikke 'efter nogen'. Det er blot en formodning om, hvordan et koncept er genialt i al sin enkelhed, men som i praksis kan forsvinde fra markedet igen som direkte konsekvens af for høje forventninger.
GPS-sporing o.lign. sikrer ikke mod tyveri, medmindre en tyveknægt ser et klistermærke med advarsel herom, og derfor lader maskinen stå. I værste fald finder man i øvrigt kun sporingsenheden!
En god lås kan gøre det samme, hvis man bruger den rigtigt, men den har også begræsninger; Hvis man kun låser baghjulet fast til en lygtepæl, afmonterer tyveknægten blot baghjulet og smider resten ind i en varevogn... dermed finder man kun baghjul og lås!
Jeg begriber ikke, hvorfor denne tråd skal skal udvikle sig til, hvad Benny ellers sælger. Det er hamrende ligegyldigt! Nogle af sagerne kan givetvis findes i tilsvarende kvalitet andetsteds, men jeg køber lidt småting i ny og næ med tanke på opbakning omkring arbejdet med at finde frem til gode stumper; Ergo, op i r*ven med om jeg måske kan spare 20kr på lidt gevindværktøj - fællesskabet går ud på at støtte dem, der gider!
Vedr. tvivlen om en unavngiven gruppes forplatningsevner...
Tilbage til emnet:
Konceptet er fint, alternativerne dyrere. Forbrugeren har ret til og gavn af at kende produktets evt. svagheder, hvilket sætter både produkt og sælger i det bedst tænkelige lys.
Tilgiv mig følgende, flabede spørgsmål: Er historien virkelig længere end dét?