Så er der endelig kommet lidt gang i vores Moby projekt !
Min far kom i morges, og vi har brugt nogle timer på at gennemgå projektet og vurdere hvordan det skal foregå.
Vi har besluttet at vi vil starte med og få den ud og trille en tur før den bliver adskilt helt og renoveret for alvor. På den måde har vi bedre et overblik over om der er noget mekanisk på selve motoren der skal ordnes. Jeg tror også det er sjovere at arbejde på den, når vi ved at den rent faktisk KAN køre
Vi har idag afmonteret begge bremsekabler, da disse var knækket halvt igennem og groet fast. Gas, kobling & gearkabel er smurt og kontroleret og kan fungere ved prøveturene men skal skiftes ved renovering.
Jeg har tænkt mig og opsøge en Scooterspecialist i københavn som jeg har hørt om på Copenhagen scooter club. Hans speciale er dog Vespa & Lambretta, men måske kan han alligevel hjælpe med at fremstille kabler, eller måske har han nogen gode kontakter vi kan benytte os af.
Vi står overfor en del udfordringer med at fremskaffe nogle specielle dele, og her skal jeg have fundet en franskkyndig som kan hjælpe med at oversætte en e-mail som skal sendes til en fransk scooter entusiast, som er for franske scootere, hvad Benny er for Yamaha FS1.
De ting vi umiddelbart kommer til at skulle fremskaffe er indtil videre:
Platiner og kondensator
Baglygteglas
Alle kabler
Diverse pyntelister og gummihåndtag
gummiophæng til forhjulet (Bliver vist noget af det værste)
Sædebetræk (2 stk) skal fabrikeres hos sadelmager af brunt læder
Støtteben skal repareres (eller nyt bygges, alt efter muligheder) Hej Jesper J !
der skal undersøges om der er lidt knas med kickstarteren (håber jeg VIRKELIG ikke)
Vi blev begge meget overraskede over hvor fin stand den i virkeligheden er i ,inde under alt pladderet. Den er faktisk ret velbevaret, selvom den naturligvis skal sand / glasblæses evt. metaliseres og males.
Vi har endnu ikke mødt en bolt eller skrue som sad fast !!!!! alt er velsmurt og passet på.
Jeg er lidt imponeret over finishen og den kvalitet opbygningen har, det virker som en kvalitetsscooter der er bygget i en tid hvor man lavede tingene for at de skulle kunne holde.
Jeg vil snart tage lidt billeder af de forskellige udfordringer, så jeg kan vise jer lidt af hvad projektet indeholder & har dem at tilføje den "bestillings-mail" jeg skal have oversat og sendt til Frankrig.
Morten - Webmaster.
Køreklare maskiner:
Yamaha FS1 SS K1 '72 5 gears MC. , Yamaha FS1 DX '76 - som original, Vespa gran luxe 177ccm '59- Urestaureret,
Projekter på lager:
Yamaha FS1 SS K1 '72 med drejeventil, Yamaha FS1 SS K1 '74, Yamaha FS1 SS K1 '75