Side 1 af 1

Ny bog om danske knallerter

: lør 17. jan 2015 21:05
af FS1originalen
Jeg prøver mig lige som anmelder :oops:
Vores formand i MVKK Peter Fredsted har begået en bog med titlen "KNALLERTEVENTYRET - fra røvskubber til twinsæde".
Bogen var havnet under mit juletræ efter at have nævnt den 7-8 gange for konen - den var fra hunden :mrgreen:

Nå, men der er tale om 248 siders spændende læsning for alle der har interesse i danske knallerter og historien omkring fabrikkerne. Bogen skulle være "det komplette opslagsværk" over fabrikker og mærker, men med lidt "halvt insiderviden" har jeg hørt at der vistnok mangler et par navne...
Bogen er et alfabetisk opslagsværk over knallertmærker startende i det nordjyske med Acrobat knallerten som var en vareknallert med Puch motor, og sluttende med Zundapps licensproducerede knallerter fra Claudi Fischer i Aalborg. Afslutningsvis er der et par historier om halvtredsernes cykelhandlere, og en specifikt om den meget kreative forhandler og opfinder Anton Nielsen i Aarhus (det var ham der fandt på den indstillelige strålespids mm.)

Peter har vel "nordeuropas største samling" af brochurer, fabriksskrivelser etc. fra dengang, og bogen er rigt illustreret med disse materialer - der er alt fra flotte brochurer over tilbudsskrivelser til forhandlere og til festsange fra Derby fabrikken.
Informationerne om mærkerne er alt fra "fabrikken fik en typegodkendelse i 1957" til feks. 17 - 18 sider om feks. Diesella, BFC og Derby.

Alt i alt (og uden at jeg får provision) det bedste værk du kan have stående i reolen når nogen kommer og spørger om du nogensinde har hørt om en Dorca scooterknallert...

Er der noget jeg savner, er det en TUM nummer eller fabrikantkode oversigt (som ville kræve temmelig mange fler sider i bogen) og noget så enkelt som en årgangsoversigt til at læse stelnummerets årgang.

Bogen er fra forlaget Veterania og kan købes der eller gennem boghandlere. Pris Dkk 298,-

Erik

Re: Ny bog om danske knallerter

: søn 18. jan 2015 11:26
af juhl-drengen
Må jeg anskaffe mig!

Noget andet jeg kan tale godt for fra veterania er Motomania bøgerne/hæfterne! de er god humor!

: søn 18. jan 2015 13:36
af 12V
Den røg lige på ønskelisten, tak for tippet!

Re: Ny bog om danske knallerter

: tors 22. jan 2015 22:23
af SigSauer
Hermed bestilt. Den glæder jeg mig til at kigge i...

Re: Ny bog om danske knallerter

: fre 30. jan 2015 18:02
af Thomas sco
Hej kan nogen sige om der er billeder af en sco racer eller info om denne i bogen