Dyse 78 og blandingsskruen drejet i alt to omgange ud:
Fint!
Tændrøret er stadig mørkebrunt.
Tanken fik lige 7,5L med 3% delsyntetisk olie. Nu er der begyndt at komme lidt koks på stempeltoppen, så om nogle hundrede kilometer kan jeg måske begynde at aflæse skyllemønsteret.
Stempelringen er ved at være slidt til. Optrækket er forbedret væsentligt ift. tidligere, og der begynder i det hele taget at være mere liv i motoren.
Den kan dreje ud til knap 75km/t i 3. gear, og i 5. har den igen været oppe at snuse til 100km/t. Dette er fortsat med et meget mildt topstykke og ditto squishafstand samt fortænding.
Og så fik jeg da lige prøvet et par udstødninger hjemme hos Jan.
Først den meeeget laaange MZ-agtige, vi byggede for et par år siden:
Lidt mudret oplevelse under 6.000rpm, men fra ~7.000 og op til 10.500rpm er der masser af liv. Til gengæld vil den ikke overdreje derfra. Super moment indenfor trækområdet, og bare den har været forbi 10.000rpm i 1. gear, æder den bare 2. gear som ingenting, hvilket er et kendt problem på Kreidleren. Resten af gearene snupper den bare klak-klak-klak op til 95km/t i 5. gear, hvor den så flader ud.
Udstødning nr. 2 er en variant af den herover nævnte, blot en sjat kortere og "ganget op på volumen", så den skulle passe til ~70ccm:
Lidt bedre bundtræk helt nede fra 3.000rpm, men mellem ~7-8.000rpm dykker ydelsen helt vildt. Til gengæld er der dømt 5cm powerwheelie, når motoren rammer 8.500rpm, hvor den decideret går amok op til ~10.000rpm... og så forsvinder ydelsen totalt, trods motoren bliver ved med at dreje ud til 11.500rpm plus det løse.
Konklusion:
En udstødning er ikke bare en udstødning! Det er let nok at hente en høj spidsydelse, men en progressiv effektkurve samt et brugbart trækområde er en anden snak.
Ergo er udstødningsbyggeri og tålmodighed to uadskillelige størrelser, SLUT!
Til gengæld er jeg superglad for denne cylinder, og jeg glæææder mig til at få et membranhus monteret, igen!