De sidste dage har jeg brugt en del tid på at tænke over vores forum. Jeg har haft mange gode samtaler i telefonen med flere af de mennesker jeg har lært at kende gennem dette forum, og det har medført flere tanker om hvad det egentlig er vi har gang i herinde.
En af de ting jeg fik at vide satte virkelig mine tanker igang...
![Embarassed :oops:](./images/smilies/icon_redface.gif)
Vores forum kan virke meget indespist og det kan virke som om det er en klike af relativt få mennesker som "kører" forum.
Hmmm.... Det kan jeg faktisk nemt få øje på hvis jeg "træder lidt tilbage og kigger på os selv"
Spørgsmålet er så bare hvad det betyder og hvad man skal gøre, hvis man da skal gøre noget ved det.
Jeg tænker tit over at jeg på ganske få år har fået utrolig mange nye kammerater og faktisk også venner gennem dette forum og vores fælles interesser. Det skyldes nok i høj grad den fælles interesse og at man har følt sig godt tilpas med de mennesker som man har skrevet med og dannet sig et indtryk af. Jeg har oplevet at når man så har sludret videre og måske kommet til at snakke om alt muligt andet end knallerter, så viser det sig at man måske har mange andre ting til fælles. Det har for moster & Jeg vist sig at kemien med flere har været så god at det har udviklet sig til deciderede venskaber, også for "fruerne" fordi de faktisk også har haft fælles interesser. Der er vel en grund til at man er sammen med de mennesker man nu er.
Det jeg tror er rigtig vigtigt for at være en del af vores gode fællesskab er at man vælger og vise flaget og går ind og præsenterer sig, meget gerne med billede og en lille historie om hvem man er, og hvorfor man er her. Har man den mindste mulighed for at deltage i stumpemarkeder, endags-ture og evt træf, så er det absolut noget af det som jeg vil anbefale for at få mest ud af sin interesse for gamle knallerter.
Kort sagt, præsentér dig selv, deltag gerne i aktiviteter og lad for guds skyld være med at tro at vi er en lukket kerne som kender hinanden så godt at der ikke er plads til nye ansigter, Det er absolut ikke tilfældet !!!
Jeg glæder mig til at høre mere om dig og dine knallerter...