Side 1 af 1

Ang simmerringe

: tors 19. mar 2020 03:51
af jomse
Hej derude
Har en dejlig puch maxi 2gear som skal have nye simmerringe ved krumtappen ,hvilken vej skal fjedresiden vende ,skal den vende ind mod motorblokken eller skal de vende sådan at man kan se fjederen når den er monteret ,og skal de vende ens henholdsvis ved tændingside og ved koblingsside, det er vel rimmelig vigtigt
Der er delte meninger om det på nettet så er i tvivl
Mvh Jørgen

Re: Ang simmerringe

: tors 19. mar 2020 09:30
af 12V
Hej.

Ja det er der delte meninger om. Originalt fra Puch sidder fjeder i tændings siden ind mod krumtappen og i koblings siden væk fra krumtappen. Normalt ville begge fjedre vende mod krumtappen. Men både Kreidler og Puch har vendt den væk fra krumtappen i koblings siden, så fjederen vender ud mod olien. Dette skulle hjælpe med at tætne bedre ind mod olien, når tætningslæben bliver slidt. Når der kommer vakuum i krumtapshuset, vil undertrykket suge læben til akslen. Så undgår man at motoren drikker alt olie og gearkassen løber tør for olie. Til gængæld vil motoren være dårligere til at tætne mod falsk luft, så det kunne give en varmesætter i cylinderen i stedet for.
Så meget til teorien. Jeg vender begge sider med fjederen ind mod krumtappen, skulle jeg pludselig have en gigantisk røgsky bagved mig, ved jeg hvad der er galt. Italienske og de meste Japanske motorer vender fjederen ind mod krumtappen.

Re: Ang simmerringe

: tors 19. mar 2020 13:51
af jomse
Jeg vender fjederen ind m krumtappen
1000 takker for hjælpen det var pænt af dig med en super svar
Go weekend i disse tider
Jørgen